Konsulent til Lokalsamfundsudvikling

 

Kan du facilitere og gennemføre samskabende processer, der samler lokalsamfundets aktører om fritidsliv, idræt, bevægelse og fællesskab? 

Brænder du for udvikling af lokalsamfund, foreningsliv og kan du skabe systemiske og reelle og varige forandringer lokalt, så er det dig vi søger.

 

DGI Storstrømmen har en vision om i de kommende år at styrke vores arbejde med lokal-samfundsudvikling og missionsdrevne indsatser, i samspil med vores opgave med at understøtte og udvikle idrætsforeningerne. Det vil vi gøre gennem en række nye programmer og partnerskaber, hvor der er fokus på mobilisering af lokale ressourcer og styrkelse af det frivillige engagement lokalt.

Vi søger derfor en konsulent, der via stærke processer kan skabe udvikling og varige forandringer i lokalsamfundet, så idrætsforeningerne og andre lokale aktører styrkes som meningsfulde og inkluderende fællesskaber for alle.

Dine primære opgaver 

Du får en central rolle med at løfte DGI’s strategiske fokusområde ’Fritidsmissionen – alle vinder, når alle er med’. Målet er, at alle børn har mindst en fritidsaktivitet og pt. indgår 8 lokalområder i Danmark, men flere forventes at komme med. I DGI-Storstrømmen arbejder vi sammen med Guldborgsund kommune og relevante partnere om at løfte fritidsmission med udgangspunkt i Sophieskolen. Du kan læse mere HER

Du skal ligeledes bidrage med at løfte andre indsatser, samt koble indsatser ind i kommune-samarbejder og generelt trives med at have en central rolle og være god til at ”gribe rummet”. Når du i den gode sags tjeneste arbejder for, at endnu flere danskere bevæger sig og trives. 

Du får en bred og tværgående rolle i DGI Storstrømmens samlede konsulentgruppe og i børn- og unge teamet og samtidig vil du få tydeligt ansvar for egne opgaver og områder med fokus på lokalsamfundsudvikling.

Vi søger dig, der har både motivation og erfaringer inden for:

  • Udvikling af helhedsorienterede lokalsamfundsindsatser - med et skarpt blik for og kompetencer til mobilisering af helt lokale ressourcer, drive og udvikle samskabelse i praksis.
  • At navigere i spændingsfeltet mellem frivillighed, kommunale dagsordener og strategiske mål.
  • At skabe ejerskab og følgeskab og at omsætte gode intentioner til konkrete indsatser.
  • Udvikling og understøttelse af frivillighed og hvordan man skaber udvikling med – og ikke for – foreningerne.
  • Formidling af fagligt indhold i øjenhøjde over for frivillige, foreninger og professionelle samarbejdspartnere som kommuner, andre interesseorganisationer med flere.
  • Drive brede processer med mange interessenter, men også afgrænsede og konkrete opgaver fx undervisning eller andre formidlingsopgaver i foreningsregi mv. 
  • Samarbejde respektfuldt og tillidsfuldt med frivillige, bestyrelser og ledere mv.

Det er desuden en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med projekt og procesledelse – og gerne fra missionsdrevne initiativer. 
  • Solidt kendskab til det danske foreningsliv, frivillighed og dennes logikker, f.eks. fra en interesseorganisation, som bestyrelsesmedlem, træner eller på anden vis engageret.
  • Bred erfaring med udviklingsarbejde, partnerskaber og lokal kapacitetsopbygning.
  • Relevant uddannelse, viden om og erfaringer med en bred tilgang til ”trivsel, samfund, sundhed og idræt”. 
  • Forståelse for og indsigt i den kommunale hverdag og DGI’s øvrige samarbejdspartnere som f.eks. andre interesseorganisationer.
  • Kendskab til nogle af de programmer eller metoder, som DGI bygger vores faglige fundament på. Det kan f.eks. være indsigt i indsatsen og samarbejdet omkring ABC for mental sundhed.
  • Viden om og kan arbejde databaseret i både planlægning og afvikling af processer, aktiviteter og evaluering.
  • Erfaring med flere facetter af kommunikation, herunder præcis og tydelig skriftlig formidling.
  • Arbejder metodisk og struktureret med udvikling og forandring.
  • Stærke relationelle kompetencer - godt humør og god humor.

Hvorfor DGI:

I DGI bliver du en del af en organisation med stærke værdier og stor gennemslagskraft i hele Danmark, og en spændende organisation, som spiller en stærk rolle som samfundsaktør og som hver dag arbejder målrettet på at styrke idrætsdeltagelsen i de danske idrætsforeninger og få alle i bevægelse.

Hverdagen i DGI Storstrømmen er kendetegnet ved:

  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, hvor alle tager ansvar for det gode samarbejde, fællesskab og den muntre og afslappede tone. 
  • En alsidig hverdag med en bred opgaveportofølge. 
  • Et job med ansvar og stor indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer.
  • Betalt medarbejdermotion hver uge.
  • Frokostordning (fleksibel og med tilskud).

Om stillingen:

Du ansættes som konsulent og indgår i vores uformelle og ligeværdige fællesskab, hvor alle omkring 25 kolleger gør en forskel for at engagere flest muligt danskere i aktive og inkluderende fællesskaber.

Den faste arbejdsplads vil være DGI Storstrømmens kontor i Præstø, men I DGI bestræber vi os på at være ”der, hvor Danmark mødes” og en væsentlig del af arbejdstiden bruges ude i marken tæt på udvalgte lokalsamfund, i idrætsforeningerne og hos andre samarbejdspartnere hvilket også kan inkludere aften- og weekendarbejde, men ligeledes fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Løn og ansættelse:

Vi tilbyder en fast stilling på 30-37 timer pr. uge med start 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Inden for rammen af DGI Storstrømmens lønstruktur aftales løn efter kvalifikationer. DGI er ikke en lønførende organisation, men vi tilbyder et både motiverende og fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af selvledelse og mulighed for planlægning af egen arbejdstid.

Vores kontor ligger i skønne omgivelser på Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, 4720 Præstø.

Ansøgning:

For spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte direktør Helle Oldrup på mail: hoj@dgi.dk eller tlf. 21226411.

Ansøgningsfristen er 16. juni 2026. Vi afholder første samtaler mandag den 22. juni, og anden runde af samtalerne bliver afholdt torsdag den 25. juni 2026. 

Vi håber du har lyst til at blive en del af det stærke hold i DGI-Storstrømmen, og vi ser frem til at høre fra dig. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Evensølundvej 5, 2., 4720, Præstø, Denmark
Jobkategori: Projekt og udvikling
Kontaktperson: Helle Oldrup Jensen
Telefonnummer: Tlf. 79404862 / mobil: 21226411

DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

DGI hjælper foreningerne med at gøre en forskel, for det danske samfund, for idrætten og for dig. DGI er både en idrætsorganisation og en samfundsaktør. Vi har flere end 1,9 millioner medlemmer og har i mere end 150 år arbejdet for at gøre danskerne mere aktive.

Som idrætsorganisation får vi sammen med vores 6.700 foreninger og 180.000 frivillige ildsjæle danskerne ud i naturen og ind på banen, alle fra børn til seniorer, begyndere og rutinerede.

Samtidig ønsker DGI at spille en central rolle som samfundsaktør, både nationalt og lokalt sammen med vores 14 landsdelsforeninger, som er fordelt over hele landet. Vi har ambitiøse mål og vil i partnerskab med kommuner, fonde og det øvrige civilsamfund bidrage til at løse komplekse nationale problemstillinger, så endnu flere danskere kan blive stærkere og mere motiverede af at dyrke idræt i et fællesskab og være med i en forening.

DGI

  • Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten
  • CVR-nummer: 40011218
  • info@dgi.dk
Powered by Emply